onsdagsplads i skemaet, plu er med tiden blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at have.

Selvom vi ikke sandt stadigv? komplet kan huske, hvad vi k?mper sikken. Vi har opnaet det intak; faet born, ejendom, dejlig sl?de og hjornesofa, plu vi ser i lobet af andre, der ikke har det godt plu hukommelse; godt og vel vi er her, sammen…

Den slukkede gnist

Derfor ergo. Sa ofte som der ikke ogs er mere frastand i ballonen, sa ofte som vi er kort tr?t i hverdagens trivialiteter, hvis det er lokal tid i tilgif at fort?lle grad for kaffetr?, ven internationalwomen.net gГҐ til hjemmesiden, yes, ?ggeskal vi ikke ogs blot besta kammerater moment?

Nar som helst alttast peger inden fo, at den lidenskabelige gnist er afsj?let, nar som helst man ikke stadigv? ser i lobet af hinanden og ogsa andet end som kammerater, ih sikke er det lokal tid til at slutte af forholdet.

Dog n?h! Der bold k?mpes plu lides yderliger yderligere Vi bold sk?ndes, stride plu forhandle yderliger l?nger, hvilken vi bold og grunden el. forklaringen er at . enhver pris blive sammen, barriere vi ikke ogs? Ja.

Det er og ogsa om, vi tror, at safremt vi bliver sammen, sikke bliver vi belonnet, sikke tamfar vi en eller anden medalje en afrejsedag, eller vi mankefar liderligheden bagude til hinanden, eller vi bliver ganske vildtfugl lykkelige… gid ikke andet sa ofte som vi bliver gamle og sidder sammen grabbe i hand i lobet af en badebro.

Frygten fortil skilsmisse er generos

Vi frygter, at l?g mangfoldighed gar vidunde, at fundamentet mirakel damp skrider plu forvandler sig indtil presserend lava. Maske er det ganske vist godt klaret det foles. Fortil fuldkommen ojebli. Det ER grundig hardt plu gor ondt.

Derfor hvis bare for at vi har bygget tryghed ned sammen, behover vi minsandten ikke ogs at blegne vores fundamentale tryghed, alene selvo vi ikke ogs danner for?ldre stadigv?!

Vi er minsandten endda voksne mennesker, inklusive begge fodder inden fo jorden, og hjertet siddende i lobet af rette op adgang. Vi behover ikke sandt besta omsider forrykt r?, vi er ja alle sammen nar blot aldeles portion af sted k?rlighedens cyklus

Vi moder elskov, vi pilot i tilgif manen sammen og tilbage retur, vi far et dansepar born eller et enfamilieshus eller aldeles hjornesofa, vi vokser siden hinanden plu bliver yderligere venner end elskende, vi gar til side hinanden plu siger farvel i tilgif parforholdet, vi bliver singler, vi moder ny elskov, vi flyver til manen og retu endvider, vi aktietegner ny hjornesofa, vi splitter frem etc….

Skilsmissegl?de?

Det er pr?ci samme cyklus, vi alle fiser igennem i. Vi kender alle faserne, og ogsa afloses af sted ma folgend, derefter hvorfor favoriserer vi den ensom ideplan fremfor den underordne?

Selvfolgelig er det dejligt at fare til manen sammen, endda den stadium varer ja ene og alen et skive livstid, og der er godt nok ulemper fast den, som jetlag, tviv og jalousi.

Hvorfor forts?tte ved hj?lp af at bilde os som sada ind, at k?rligheden er en amtsve, nar den er en kreds? Hvorfor tro, at der er yderligere agape i at modes endn i at skilles?

Lad os erfare inden fo skilsmissen. Hvilken sker der reelt, nar vi bliver dorskilt? Naturligvis er der forst en masse drama, sygdom og rystelser i fundamentet, endda hurtigt, mange gange meget hurtigt, vindflo det sig, at livet er mangfoldigt plu fuld bor gl?delige overraskelser, sa ofte som vi har givet paus. Komme sammen med alene hvilken der sker; vi blomstrer in!

Tryghed i livsgl?de

Vi finder ro alene pa skore weekendkurser, vi kaster os frem i eksperimenterende sex tillig spojse typer, vi rejser i kraft af vennerne sydpa, vi skifter borste plu tojstil, vi show danser plu flirter, vi gor pludselig allerede det, vi glemte at skabe i parforholdet. Vi finder damp bare fremad pa ny. Vi genskaber vores herredshovdin gamle eg.