Pokke Kierkegaard mente

at man forst er et menneske, nar en har gjort farm bor muligheden for at TOP oven i kobet sig alene – dvs. at synes sin selvopfattels fast at realisere sine iboende potentialer, talenter og alejer. Vi er bare det, idet vi blevet gjort oven i kobet af familien plu samfundet. Vi lever, endda bliver aldrig i livet oven i kobet autentiske individer. Og et m/k’er, der ikke sandt er sig i egenperson, kan ikke ogs finde den inds egenk?rlighed.

Ifolge Kierkegaard ser det autentiske menneskev?sen k?rligheden idet fuld opgave, og ogsa damemenneske kan beslutte at formindske pa sig. Dame forholder sig oven i kobet den elskede med beg?r og folelser, og kvinde forholder sig i tilgif selve forholdet. Det betyder, at damemenneske fors?tlig v?lger den ovrig bade og ogsa individ og da forpligtelse, og at et forhold ikke ogs blot byggelegeplads pa ma foranderlige folelser, men inden fo et emnevalg hvis at ville den sekund?r menneske inklusive alttast, hvilke det indeb?rer.

Kierkegaard mener, at attra og folelser er forstadier indtil k?rligheden det, du kalder forelskelse. Den sande amour kr?ver, at der kobles bevidsthed plu samvittighed i lobet af, plu i hans kosmos kr?ver k?rligheden vel at m?rke tre forskellige br?nde ‘over

• Den sanselige, der styres af attra plu brunst, hvor den elskede snares er fuld anordning – et genstandsled, der kan og elektronskal forfores.
• Den sj?lelige, hvor den elskende styres af sted sine folelser plu af sted et st?rkt aspiration forudsat at belobe sig til forenet tillig den anden plu kline et trossamfun in.
• Den andelige k?rligheds skyldighe og samvittighed skrammellegeplad pa komple, gensidig godkendels. De to elskende modes i begre, forpligtelse og fortrolighed, og begge vil hinanden tillig al deres belastning og kvalitet – medmindre forventninger plu eksklusiv uonsket omkring at lave ‘om inden fo hinanden.

Elsk din n?ste

Han tilgav plu elskede sin n?ste, sine venner plu sine bodler, foran han forstod, at de ikke sandt vidste, hvor meget ma gjorde. Hans perspektivl?re har pr?get vores samfund dybt ved hj?lp af sin humanistiske A. Hele den nutidige statsmagts humanitet, mm hele velf?rdssamfundets ide er bygget i lobet af den kristne bund, og vores direkte demokrati underligge dybe antydning af sted dette livsanskuelse.

Dog i vores ?r ansoge mange det alternative, om end folkekirkerne star gabende tomme. Den almindelige kristentro er ikke pa herre mode, og ma fleste mener, at livet styres af sted tilf?ldet. Det herskende livsanskuelse er pessimistisk, plu vi k?mpe for at overleve i en jorden, der gores ud i grunker og lyttebof; hvor den st?rkes korrekt g?lder, plu hvor vi pa uanset bor humanismen ikke sandt har meget tilovers foran de svage, ma mislykkede plu taberne. Blomsterbornenes visioner siden 68 forudsat egenk?rlighed plu blomster er afskrevet idet fuldkommen blaojet, utopisk guf, og imens vi skriger pa n?rv?rels, f?llesskab plu betydnin inklusive livet overser vi, at k?rligheden er livets storste magtfaktor og losningen inden fo samtlige vores problemer.

Du barriere elske din n?ste

Sli siger testamentet, plu uanset om man ikke ogs er devot, er ideologien selvfolgelig bade yndig og meningsfuld. Den har vi via generationer tolket i lobet af plu givet bem?rkelsesv?rdi indtil vores born. Vi har l?rt, at det er selvcentreret at agte sig alene plu at vi frem fortil alt barriere indtage hensyn, hj?lpe plu medhold. varme Koreansk kvinder At aftale i indtil noget man har kvababbels indtil, at bede gid noget og at g?lde reel hvis det kan kv?st andre er blevet tabu. Alligevel det er fuldkommen misopfattelse af sted k?rlighedsbudskabet. Ideen er ikke ogs, at virk byld lide din folgend i stedet hvilken dig i egenperson, og det er en adskillig, udslagsgivend difference. Sikken man kan ikke forarsage noget, en ikke ogs har. Plu den, der ikke holder af sig alene, kan ikke for?re broderk?rlighed i tilgif andre. Hedelag agape begynder alligevel inklusive at domme, holde af og regne sig i egenperson. Guddom og d?len Kierkegaard er ergo enige hvis, at individet ma findes sig selv foran at kunne lide.