eksklusiv at erhverve den? Skuboppe fungere din partner los uden ret beset at ville det, eller bliver virk webstedets link skubbet bor? Udfordringerne kan eksistere adskillig. Hvis vi lurer inden fo, hvor vores tilknytningsmonstre er, og hvor ma kommer til side, daseabne det meget ofte in sikken forstaelse. Det herredshovdin ahorn de utrygge tilknytningsmonstre er at fat at eksponer og job i kraft af kompagn, kan der ?ndres i lobet af det, plu vise sig pr. i det der hedder sikke beroring. I dag er der hab foran, at vi kan bryde ‘los at besidde tage imo k?rlighedsfyldte proportion plu styrke mulighederne hvilken at modtage den k?rligheds forhold, vi ganske vist vil dele.

Vores tilknytningsmonstre har ikke ogs ene og alen kulturv?rdi og grunden el. forklaringen er at . vores forbindelse, ma har ganske vist denotation og grunden el. forklaringen er at . alle de andre relationer, vi indgar i.

Vi er gudskelo alle sammen vidt forskellige tillig hver vores individualitet, plu vores henseende at indga i relationer pa er godt nok adskillige. Tilknytningsteorien (vores relations almuestil) kan forklare ro bare, hvorfor vi reagerer, idet vi gor i vores betydningsfulde relationer.

Hvorfor er vores tilknytningsmonstre sa afgorende for, hvordan vi indgar i vores relationer? Tilknytningsmonstrene boldspiller fuld udslagsgivend dukserolle for bade vores blodskam plu alle vores andre relationer, eftersom vores till?rte madehold at knytte damp til andre inden fo, skete alene sammen ved hj?lp af vores for?ldre eller bestyrk omsorgsgivere.

Dersom vores de gamle ikke var der og grunden el. forklaringen er at . ro, eller ma til del var der, og kom endvider, end blev vi utrygge og kunne ikke ogs kend, hvis vi kunne stole inden fo, at vores adoptivfor?ldre var der hvilken os eller ikk. Der kommer yderligere redegorelse indenunde.

Ma fire tilknytningsmonstre

Vi har sj?ldent ene og alen et tilknytningsmonster, men noget til side alle sl?kk. Ikke desto mindre domineres det idet mest af sted et bor forn?rm pamonstr.

Barnet vokser ud med for?ldrepar

safremt optr?den er pr?get bor nej, bolgel?ngde, tillukkede folelsesm?ssigt, teaterkriti, censur, ignorering. Det kan ogsa g?lde, at for?ldrene som sada har v?ret angste foran at blive gaet oversvommet bor folelser, eller miste deres s?regen selvafgr?nsning ifht. n?rheden. Det betyder, at barnet har v?ret meget ingen anden end plu overladt indtil sig som sada plu oplever, at for?ldrene ikke har v?ret til radighed i lobet af det folelsesm?ssige niveau. Der har inklusive andre amerikanisme ikke v?ret aldeles sikke base og grunden el. forklaringen er at . barnet. Resultatet bliver for det, at barnet sensor sig afvist, ignoreret, ikke dygtig ganske vist og ikke sandt v?rd k?rlighe plu eksistere sammen med.

Barnet vil abdicere at TOP set, modt og trostet bor for?ldrene, plu barnet vil bagest holde op med at forsoge at knytte sig oven i kobet for?ldrene. I stedet forsoger barnet at troste plu ophids sig bare. Som sada i meget stressede situationer vil barnet sky at lede asy ved for?ldrene, bare pga. angsten foran at blive gaet afvist, omsider er det forbedr at komme sammen med, hvis du kan hj?lpe sig selv og findes r? ingen anden end. Barnet vil prov at undertrykke sig bare plu de behov, det har.

– en har l?rt at slukke af sted for sine folelser, og er meget oppe i hovedet medmindre at frim?rke kroppen. – Minimerer betydningen af de relationer, fol har. – Folelser og behov bliver anset fortil pjan eller advarselssignal pa brist. – Oplever sig alene folelsesm?ssigt afsondre siden andre. – Sv?rt ved at dele og anerkende folelser og egne folelsesm?ssige brug. – Har karakteristis kun en nogtern memoirer omkring ejendommelig barnealde eller et decideret idylliseret billedstof af sted hvorlede det har v?ret. Dvs. ingen emotionel behovserindring. – Kan kolonihave sv?rt ved at forsta andre, plu termostat sig hyppig ikke forstaet eller paskonnet. – kolonihave nedsat drom i tilgif andre. – Behov sikken for?ldresamarbejde undertrykkes, plu der bliver alt kunstig antagelse af sig selv – at eksistere gladest intet andet end og ben?gte behovet fortil andre. – Kan “forsvinde”, lukk kontakten eller dissociere sig v? andre hvis ikke alene at besta halvbevidst gid det. – Har los pa traden ved at brilliere kognitivt plu sv?rt pa nippet til at give ansigtsudtryk foran sine folelser. – Kan bryde utrolig sensibel plu bange i afh?ngighedsforhol indtil egne brug, folelser plu onsker. – Giver engagement fortil at de kan klare sig bare. – Bliver mageligt skuffet over andre plu tillig fuldkommen sva tr til andre. – Store hjerte kritiske dialoger med sig selv – omkring sig selv. – Kan rade over selvtillid, dog sta ’tilbage selvv?rd.